Fredrik Hector Schmidt etablerede i 2015 Bad Seed Brewing som et fantombryggeri og flyttede i 2018 ind et gammelt sodavandsbryggeri. De deltog i DSVØ6 med pilsneren Helles Lager.
Se udvalget og læs mere om Bad Seed Brewing nedenfor.
Beklager, der er ikke nogen produkter i denne kollektion.
Bad Seed Brewing
Historien om Bad Seed Brewing starter tilbage henover vinteren 2012/2013. Her var Fredrik i praktik på Nørrebro Bryghus, hvor han stod i lære hos Peter Sonne, som i dag har Flying Couch. Peter Sonne var i øvrigt i lære hos Anders Kissmeyer, som er den ene vært til DSVØ6. Jep, lille verden!
Som afslutning på praktikforløbet fik Fredrik lov til at brygge en øl under eget brand. Fredrik bryggede en IPA, som han kaldte Albino Gandhi. Den fik mange positive anmeldelser med på vejen, men alligevel blev Bad Seed lagt i dvale.
I 2015 besluttede Fredrik sig for at vække Bad Seed fra dvalen. Første øl på markedet var Lazarus Resurrection, som den dag i dag fortsat brygges - dog i en modereret udgave under navnet Lazarus IPA.
Det helt store gennembrud kom med stouten Good Morning, Vietnam i 2016. En øl der for alvor satte Bad Seed på verdenskortet. Efterspørgslen blev så stor, at Bad Seed i 2018 rykkede ind i egne lokaler 20 km fra Aalborg i et gammel sodavandsbryggeri.