Bryggeriet FRANK

Filtrer

Bryggeriet FRANK blev etableret i 2020 af William Frank. Bryggeriet har base i Grauballe ved Silkeborg, men får brygget sit øl på Randers Bryghus, hvorfor det fungerer som et såkaldt kontraktbryggeri.

På trods af bryggeriets korte levetid, er Williams levetid i den danske ølverden ingenlunde kort. Og det er tydeligt i hans øl, der alle har en meget særlig kant og høj kvalitet.


0 produkter

Beklager, der er ikke nogen produkter i denne kollektion.




Bryggeriet FRANK

William Frank, der står bag Bryggeriet FRANK, blev uddannet som brygmester på Den Skandinaviske Bryggerhøjskole helt tilbage i 1972. Efter flere år som daglig leder på Ceres i Aarhus og bryggerichef som Sandwalls i Sverige etablerede William – og hans kone Else Birk – Grauballe Bryghus i 2002.

Kun 2 år senere vandt de publikumsprisen ved Ølentusiasternes Festival med deres Honeygold, og siden blev det til mange flere priser.

Som – nu tidligere - formand for Mikrobryggerforeningen vandt William desuden Danske Ølentusiasters ærespris, Den Danske Ølpris, i 2011 for hans utrættelige arbejde for at højne kvaliteten af øl blandt mikrobryggerierne.

I 2018 vandt han også Bryggeriforeningens Jubilæumslegat, grundet den store indsats i Øllets Verden.  
 
Så selvom Bryggeriet FRANK har en kort levetid, har manden bag en lang og flot historie, som tydeligt kommer til udtryk i øllet.

Bryggeriet var med i Natholdets Julekalender 2020 med øllen Sinterklaas in Space – en belgisk inspireret dubbel på 8%. I 2021 er Bryggeriet FRANK igen med i Natholdets Julekalender. Denne gang er William Frank gået i en helt anden retning med en meget speciel øltype, som kun få mennesker i Danmark før har stiftet bekendtskab med.​​​​​​