Craft Beer - Køb danske specialøl online
Køb specialøl online
Vi har Danmarks største udvalg af danske specialøl online. På denne side finder du alle vores specialøl online samlet ét sted. Du finder specialøl tilbud, nyheder og boxes.
Du er også velkommen til at skrive eller ringe til os, så guider vi dig meget gerne til at finde de helt rigtige specialøl og craft beers.
Køb specialøl online fra vores store udvalg af danske craft beers her:
Populære Specialøl
Beklager, der er ikke nogen produkter i denne kollektion.
Craft beer – Hvad er god specialøl?
Hos os handler det først og fremmest om gode specialøl fra danske bryggerier, store som små. Craft Makers Collectives webshop tilbyder et bredt udvalg af specialøl online, eksklusive craft beers og øltyper af enhver slags. God øl til en god pris.
Hvad er forskellen på craft beer og specialøl?
Er specialøl alt andet øl end den klassiske mainstream pilsner? Er Craft Beer brygget med håndkraft og derved mere kærlighed?
Hvornår en øl kaldes craft beer eller specialøl er der lige så mange meninger om, som der er mandagstrænere i fodbold og pandemi-eksperter på sociale medier.
Argumenterne kredser ofte omkring emner som størrelsen af produktionen og om brygger og bryggeri arbejder uafhængigt. Andre peger på innovation, anarki og udvikling af øllets historie, mens andre værdsætter et lokalt islæt og engagement.
Undervejs har der været opsat, mere eller mindre (u)officielle regler omkring ejerforhold og mængden af, hvor mange liter øl, man må producere, men som ølmarkedet har udviklet sig gennem årene, ender det ofte i ordkløveri om termer og de (uskrevne) regler bliver mere og mere udvasket.
Der er derfor ingen klar linje mellem, hvornår noget er specialøl eller craft beer. Men den mest klare væsentlige forskel, som de fleste kan blive enige om, er, at alle kan brygge specialøl, hvis de "bare" brygger noget andet end pilsner, mens craft beer handler om øl af høj kvalitet.
Opfattelsen af kvalitet i øl er dog ligeså subjektivt, som om en sang eller film er god eller ej. Derfor er den bedste definition måske, hvorvidt bryggerne forsøger at gøre øllen så billig at producere eller ej:
Craft beer eller ej afgøres af henholdsvis forskellen på bryggerens intention om at opnå så god en øl som muligt uanfægtet omkostningsprisen eller bryggerens ønske om at opnå en god øl for så få omkostninger som muligt.
Craft Makers Collective og craft beer
Vi har derfor gjort det mere simpelt. Craft beer betyder hos os: Gode specialøl. Vi forsøger derfor at samlet et stort udvalg af specialøl online. Det giver mening for os, og forhåbentlig også for dig.
Vi holder stadig fast i vores oprindelige formål om at udbrede kendskabet til craft drikkevarer. Det gør vi ved at bruge vores kræfter på at bringe vores udvalgte bryggeri, det gode håndværk og historier ud til jer, så de får bedre tid, til det de elsker og er bedst til, nemlig at lave god specialøl til dig.
På samme måde som ordet og begrebet craft beer, kan være vanskeligt at finde hoved og hale i, er udbuddet af bryggerier og dermed øl også blevet lidt af en jungle.
Danmarks Største Virtuelle Ølsmagning
Vi allierer os løbende med øleksperter, ølnørder og ølentusiaster, der med kyndig hånd har kurateret et udvalg, der på fin vis repræsenterer det bugnende ølmarked.
Det tydeligste eksempel på vores samarbejde med alle disse mange, spændende ølkyndige personer er vores events, såsom Danmarks Største Virtuelle Ølsmagning, Verdens Største Virtuelle Ølsmagning og Natholdets Julekalender.
Vi samarbejder med og har sponsoreret flere podcast om øl, såsom Der er et Øldigt Land, Ord om Øl og Lad Mig Smage.
Øltyper
Øltype mæssigt kommer du godt rundt i craft beer landskabet på denne side for specialøl online. Du vil naturligvis møde de traditionelle øltyper – lager, IPA, Brown Ale, hvedeøl og stout.
Vi leverer alt lige fra, klassikere som Kissmeyers Stockholm Syndrome, et fyrtårn på den danske og udenlandske ølscene, til ungdommens vildskab hos To Øl, der frækt prøver at erstatte din morgenkaffe med deres.
Du finder naturligvis også mindre kendte øltyper som Kölsch, Old Ale og Rauch Biers.
Derudover gør vi også meget ud af at promovere det alkoholfri øl, som langsomt men sikkert vinder indpas hos den danske forbruger, hvor Anarkists Hazy IPA, har (over)vundet mange hjerter og fordomme.
De mange venner og bekendte i ølbranchen giver os muligheder for at levere specialøl, der ellers ikke er tilgængelig andre steder end hos os. Hermed en opfordring til at tilmelde dig vores nyhedsbrev, hvis du ikke vil gå glip af eksklusive craft beers.
Aroma i øl
Øllen indeholder mange forskellige aromaer afhængig af valget af malt, humle og gær.
En øl skal smages både med mund og næse. I første omgang opfatter vi aromaerne via næsen, hvilket er en vigtig del af sanseoplevelsen. Dufter din øl af blomster, korn, malt, krydderier, humle, frugt eller bær?
Når du har duftet til aromaen i din øl, er du klar til at smage på øllet. Når du skal smage på din øl, tager du en slurk af den, og lader øllet fordele sig i munden.
Kulsyren frigives nu i din mund, og samtidig udlæses et hav af aromaer. Et godt trick er at tage en hurtig slurk igen efter ganske kort tid, da lugtesansen og smagsløgene så har vænnet sig mere til øllet, og derved bedre kan adskille dufte og smage.
Malt i Øllet
Bygmalt er øllets grundingrediens. Byg er en kornsort, lige som hvede og havre, der ikke kan laves til mel. Men når det knuses og tørres i en proces, der kaldes maltning, udgør den en base for at blive hovedingrediens i øl urt, som er den væske der gæres til øl.
Hvedemalt
En anden vigtig malt er hvedemalt. Hvedemalt er - som navnet antyder - en malt der er fremstillet på hvede. Hvedemalt er en essentielt i hvedeøls produktion. Men kan også bruges til andre øltyper.
Dette skyldes, at hvedemalten får øllet til at føles fyldigere i munden og forbedrer ølskummets stabilitet. Det ses derfor også i øltyper som IPA.
Karbonering
Der er forskellige faser i at brygge en specialøl. Karbonering er den sidste inden øllet er drikkeklart.
Selve gæringen har givet øllet et naturligt indhold af CO2, men dette er midlertidig ikke nok øllet er fladt, så der skal tilsættes yderligere CO2 til.
Den mængede CO2, som øllet indeholder, angives som øllets CO2 Volumen. Dette mål angiver det antal liter CO2 der findes i en liter øl.
Alkoholprocent
Alkoholmængden på de danske bryggerier bestemmes ud fra, hvor meget sukker der er i urten, som kan omsættes til alkohol. En god huskeregel er at jo mere malt, der er i øllet, jo højere alkoholprocent er der i bryggen fra de danske bryggerier.
Men malten kan også erstattes af andre sukkerstoffer. Typisk bruger man 1 kg malt til at brygge 2,4 -4,0 liter øl. Beregningen og målingen af alkohol mængden er ikke så let.
For at måle alkoholprocenten er det bedste at bruge et hydrometer også kaldet Oechselvægt som er opkaldt efter en Tysker Christian Ferdinand Oechsle. Det var ham, der opfandt denne flydevægt i første omgang til at fastlægge alkoholprocenten i vin, men også senere brugbart til at måle alkoholprocenten i øllet.
Dåser
Mere og mere craft beer serveres fra en dåse - og med god grund! Udover at dåserne oftest giver flere muligheder for flotte og kreative designs og pynter på hvert et bord, så er dåsererne også med til at holde bedre på øllets karakter og smagsnoter.
Mørket i dåsen - altså uden påvirkning fra sollys - er det perfekte miljø for øllet. Vi medgiver dog, at flasker bestemt kan fremstå mere stilrene og flotte på et middagsbord. Derfor sælger vi selvfølgelig både øldåser og flasker.
Mød bryggerierne
På Bryggeri fronten kommer vi godt rundt i Danmark, store som små. Vi samarbejder med over 50 forskellige brands på tværs af landet og har haft øl fra Frederikshavn Bryghus i nord til Krenkerup Bryggeri på Lolland i syd. Vi har Fanø Bryghus i yderste vestlige del af Danmark og Beer Here fra Bornholm i den østligste del af kongeriget.
Craft Makers Collective er en købmandsbutik, blot med virtuelle hylder for specialøl online. Hylder fyldt med craft beer, hos os - også kendt som – godt øl. Som i de gode gamle dage leverer vi lige til døren, godt nok ikke på en long-john.
Cheers to well-made.