Krenkerup Bryggeri

Filtrer

Nær Sakskøbing på Lolland ligger Krenkerup Bryggeri, som er kendt for at anvende brygningsmetoden Reinheitsgebot. 

Bryggeriet har en bred viden omkring forskellige øl stilarter og har vundet hele 6 guldmedaljer ved den prestigefyldte ølkonkurrence, European Beer Star.

Læs mere om Krenkerup Bryggeri nederst på siden.


10 produkter


Lokale råvarer anvendes i øl fra Krenkerup Bryggeri 

I det gamle kornlager på Krenkerup Gods finder man Krenkerup Bryggeri, hvor meget af den oprindelige bygning er bevaret. Siden 1367 er godset gået i arv fra generation til generation og er i dag på 18. generation. 

En af de unikke egenskaber ved øl fra Krenkerup Bryggeri er deres brygningsmetode, som hovedsageligt er efter Reinheitsgebot, hvilket stiller store krav til råvarerne. 

Jord-til-bord-konceptet en integreret del af Krenkerup Bryggeri, da de benytter byg til deres øl fra egne marker omkring godset. De har samtidig også en naturlig tilgang til brygningen af øllet og der bruges ikke konserveringsmidler, e-numre, tilsatte enzymer, fave eller ekstra sukker.

12. August 2008 blev det første bryg sat over, og med den tyske brygmester Stephan Koepp har Krenkerup Bryggeri slået deres navn fast, som et bryggeri der leverer øl i høj kvalitet - som supplere det danske frokostbord formidabelt.

Hvad er Reinheitsgebot?

I 1516 stadfæstede hertug Wilhelm IV i Ingolstadt reinheitsgebot, som på dansk betyder renhedspåbud. Det betød, at de tilladte ingredienser i øllet var byg, humle, malt og gær.

Formålet med lovgivningen var at beskytte forbrugernes sundhed og sikre høj kvalitet af øl ved, at begrænse antallet af ingredienser. Dengang var der nemlig bekymring, at nogle bryggere brugte giftige og usunde ingredienser i ølbrygningen for at spare penge eller forbedre smagen. Det gavnede derudover også de tyske bryggere mod udenlandsk konkurrence, da de udenlandske bryggerier ofte brugte billigere og dårligere ingredienser. 

Reinheitsgebot er i dag stadig en vigtig del af den tyske øl-kultur og identitet. Mange brygger stadig helt eller delvist efter den gamle lov og markedsfører sig også med det, ved blandt andet at skrive det på flasken. 

Krenkerup Bryggeris mange medaljer

Krenkerup mestrer deres bryg så godt, at de har vundet 6 guldmedaljer til European Beer Star, som er en af de mest prestigefyldte øl konkurrencer.

De vandt den første medalje i 2011 for deres Rauch Bier og året efter vandt de nummer 2 medalje for deres Doppel Bock. Der skulle gå 6 år før de vandt den næste, hvor det var deres Stout der løb med en guldmedalje. Herefter vandt deres Brown Ale i 2020 og deres Rauch Bier var så god, at den også vandt guld i 2021.