Nørrebro Bryghus

Filtrer

Med et mål om at skabe oplevelser med øl som omdrejningspunkt, åbnede Nørrebro Bryghus i 2003. De blev taget så godt i mod, at de samme år vandt Årets Danske Bryggeri.

Se udvalget fra Nørrebro Bryghus og læs mere længere nede.


26 produkter


Nørrebro Bryghus

Nørrebro Bryghus blev etableret i 2001 af Anders Kissmeyer, Claus Meyer og Frederik Heegaard. Faktisk hed bryghuset i år nul Bryggeriet Cosmo, men skiftede navn til Nørrebro Bryghus i 2002.

De første øl kom på gaden i 2003, og Nørrebro Bryghus var fra begyndelsen meget succesfuld. Samme år, som de første øl kom på gaden, vandt Nørrebro Bryghus nemlig Årets Danske Bryggeri 2003 kåret af Danske Ølentusiaster.

Siden april 2018 har brygmesteren heddet Michael Tordenskjold Rahbek. Ligesom Anders Kissmeyer har Michael Rahbek en fortid hos Carlsberg.

I dag brygges det meste af øllet i Hedehusene, hvor Nørrebro Bryghus har et større og moderne bryggeri, de kalder Baldersbrønde Bryggeri.

Bryggeriet i Ryesgade

Nørrebro Bryghus er landets første gastrobryggeri, hvor gæsterne kan komme helt tæt på ølbrygningen. Lokalerne på Ryesgade, hvor øllet blev brygget, fungerede nemlig også som restaurant. 

I dag er restauranten stadig åben, men kun meget lidt øl brygges i Ryesgade. Udover øl og velsmagende mad byder lokalerne også på oplevelser som ølsmagning, live musik, silent disco, ølkor og ølyoga, hvor deltagerne står blandt gæringstankene.

Det er gratis at deltage i den alternative yoga undervisning, men som de siger: ”Vi anbefaler, at man tilkøber ’træningsudstyr’ i form af øl”.

Former den danske ølscene

Nørrebro Bryghus har på mange måder formet den danske ølscene siden Anders Kissmeyer, Claus Meyer og Frederik Heegaard gik sammen i 2001.

Uodver at være landets første gastrobryggeri, har bryggeriet haft adskillige dygtige bryggere og brygmester tilknyttet. 

På Nørrebro Bryghus har man bl.a. haft følgende brygmester:
Anders Kissmeyer (i dag Head of Craft Beer Creation hos Royal Unibrew).
Shaun Hill (i dag ejer af Hillfarmstead Brewery).
Søren Parker Wagner (stifter af Dry&Bitter og Deep Roots Brewing, tid. Croocked Moon Brewing).
Peter Sonne (Stifer af Flying Couch, tidl. Herslev Bryghus, Halsnæs Bryghus, Ølfabrikken og GourmetBryggeriet).
Rasmus Wille Broge (tidl. Greenland Brewhouse).
Jakob Hørslev Hansen.
Michael Tordenskjold Rahbek.

Derudover har man bl.a. haft folk som Fredrik Hector Schmidt (stifter af Bad Seed Brewing) som praktikant på bryggeriet.

BRAW

I 2017 udvidede Nørrebro Bryghus repertoiret med subbrandet BRAW, som skulle være deres nye craft beer brand. Legepladsen, hvor de kunne udfordrer sig selv og øldrikkerne samt få en fod indenfor på de mere hippe steder.

BRAW blev oprindeligt brygget i de gamle lokaler på Ryegade, men fornylig har Michael Rahbek rykket produktionen til det mere moderne bryggeri i Hedehusene.

Hvor Nørrebro Bryghus er et core range bryggeri, hvor de samme øl altid brygges igen og igen, er BRAW det eksperimenterende brand. Mange af øllene brygges kun én gang, hvilket gør, at øllene hele tiden er spændende og nye.