Syndikatet

Filtrer

I 2011 blev Syndikatet stiftet som et fantombryggeri og med et glimt i øjet kalder de sig gangsterbryggere. De brygger øl med attitude, der forsøger at udfordre stilartsdefinitionerne uden at gå på kompromis med smagen.

Se vores udvalg og læs mere om Syndikatet længere nede.


2 produkter


Syndikatet

Syndikatet blev etableret fantombryggeri i 2011 af bl.a. Jonas Jacobsen, der i 2010 vandt Skandinavisk Mesterskab i Håndbryg. Han havde selskab af Peter Bennike, som også går under navnet Robert Hopmann og endda Psykopaten. De fik hjælp af 7 andre medejere, der består af familiemedlemmer og venner.

Fantombryggeri dækker over, at de ikke ejer eget bryghus, men i stedet udnytter kapaciteten på eksisterende veldrevne bryghuse. I dag driver Jonas Jacobsen også Randers Bryghus, hvorfor Syndikatet som hovedregel brygger deres øl der.

De forsøger at udfordre stilartsdefinitionerne uden at gå på kompromis med den behagelige smagsoplevelse, så både entusiaster og almindelige øl-elskere kan være med.

En gennemgående ambition er, at de ikke “bare” skal ramme en stilart. Den skal helst både fornys og forbedres i forhold til de klassiske eksempler.

Øl med personlighed

Syndikatet er bl.a. kendt for at give deres øl personlighed. Hver af deres øl er derfor repræsenterede ved tegnede personer med navne som “Hippien”, “Nonnen”, “Frelseren”, “Elskerinden”, “Sygeplejersken” osv.

Gennem en ledsagende, ofte satirisk historie på etiketterne dannes en forbindelse mellem øllets navn, tegning, smag og idégrundlag. 

Deres første fire øl udkom 1. december 2011. I blandt var der to belgisk inspirerede øl: en stærk mørk øl, som gik under navnet "Direktøren" samt en lys øl med titlen "Sekretæren". De to øvrige og velhumlede øl var en overgærede øl "Agenten" og en lager, der fik navnet "Kassemesteren".