Netop "lokal", virker til at være nøgleordet for Thy Whisky. Råvarerne er udelukkende fra gårdens eget økologiske korn, som dyrkes i og omkring Nationalpark Thy.
Slægtsgården i Gyrup i Thy, danner nemlig rammen om det danske whisky eventyr. Her findes også eget malteri, hvor kornet spires og destilleres til den whisky, der lagrer på egetræsfade i gårdens gamle hestestald.
Eventyret tog endnu en positiv drejning, da folkene bag tog mod til sig og sendte deres whisky til Jim Murray, der står bag branchens bibel, hvor over 4000 whiskyer er rangeret. Dråberne blev kategoriseret i eliteklasse, med hele 93,5 point ud af 100 til følge.
Hemmeligheden er, udover godt håndværk, en ellers frasorteret imperial byg, der i 1926 blev skrottet som kornsort, men ved hjælp fra Nordisk Genbank nu dyrkes igen på markerne omkring Gyrup. Den giver Thy Whisky et anderledes og lokalt præg, som selv skotterne er vilde med.

Thy Whisky
0 produkter
Beklager, der er ikke nogen produkter i denne kollektion.
THY WHISKY
Det er en skør ting at begynde at lave whisky på en bondegård i Thy. Det kræver noget entusiasme, ikke bare fra os selv men også fra vores lokalområde.