GUIDE

En hyldest til æblemanden og den autentiske cider

Glem alt om de billige sodavandscidere fra supermarkedet. De har meget lidt med æbler at gøre, og tåler ingen sammenligning med rigtig cider.

Danske æbler er i verdensklasse og findes i et utal af forskellige sorter med frisk syre, sødme og renhed.

Vores klima er det helt rigtige, men alligevel er der tendens til, at cideren er reduceret til et industrielt og unaturligt produkt.

Det er en skam for en ordentlig cider er sublimt håndværk.

En cider laves udelukkende på æbler. Pasteurisering, vand og tilsætning af sukker og kunstige smagsstoffer er forbudt ligesom nogle producenter tilsætter kulsyre for at opnå den rette mængde brus. Den slags er et no-go hos rigtige craft-producenter af gæret æblemost.

Fristet til en læskende cider?

I produktionen presser man saften ud af frugten, lader mosten gære, omstikker undervejs og hælder så på flasker. Cider kan være sød eller tør, og den kan indeholde mere eller mindre brus fra gæringen.

Cideren indeholder typisk en blanding af søde, syrlige, og bitre æbler. Saften fra de søde æbler tilfører blidhed og alkoholstyrke. De syrlige tilfører friskhed og bid, mens saften fra de bitre tilfører struktur og garvesyre.

En rigtig cider er et autentisk naturprodukt som smager af æbler, har en pæn gæring og en fin farve. Den klistrer ikke i munden, og smagsløgene smadres ikke til af sukker.

En rigtig cider er et autentisk naturprodukt som smager af æbler, har en pæn gæring og en fin farve. Den klistrer ikke i munden, og smagsløgene smadres ikke til af sukker.

Ciderens frugt, syre og sødme er som skabt til retter med svinekød og en glimrende ledsager til fisk og skaldyr. Prøv f.eks. en tør eller halvtør cider sammen med fjordrejer.

I gode venners lag er en ægte cider også den ultimative velkomst- og terrassedrik på en varm forårs- og sommerdag.

Et naturprodukt uden sukker og kunstige smagsstoffer