GUIDE

Cocktails er fri leg i alle verdens hjørner

En cocktail har ingen regler. Den er hverken bundet af landegrænser eller af smag, udtryk og nuancer. Med hele verden som legeplads er det bare om at komme i gang.

Vi skal ikke tage noget fra en Gin & Tonic. Det er en lækker drink, der kan serveres på et utal af måder, men en cocktail er det altså ikke. En cocktail er en drink, som indeholder flere forskellige komponenter, typisk spiritus blandet med noget surt, noget sødt og/eller noget bittert.

Avanceret og besværligt? Ikke nødvendigvis.

Der er nemlig ingen regler. En cocktail er fri leg mellem spiritus, bær og andre ingredienser, og det er oplagt at prøve sig frem med både smag, udtryk og nuancer. Nuvel – det kræver selvsagt nogle ingredienser, men med hele verden som legeplads, erstatter honning eller ahornsirup fint det sukker, som man ikke fik med hjem fra supermarkedets hylde. Og har man eksempelvis glemt lime, er citroner eller appelsiner et glimrende alternativ.

Det har flere mænd taget til sig, og i dag laves nogle af de bedste cocktails på whisky og cognac.

Er du frisk på en cocktail?

En cocktail serveres kold og gerne med isterninger.

Den bør have noget pynt, som underbygger indholdet og giver visuel udstråling. Glasset handler i bund og grund om det udtryk, som man gerne vil signalere overfor omverdenen.
Et syltetøjsglas kan være glimrende i forbindelse med en havefest, mens et Martini glas måske er det helt rigtige nytårsaften.

Hjemmedyrkede cocktails er forfriskende, og derfor særligt gode, når festen skal tilføres en ekstra dimension. Efter middagen kan man passende gå i baren, når behovet for andet end vin og øl melder sig. Mange cocktails har et lidt højere syreindhold, der tilfører drinken noget frisk- og lethed.

Cocktails har i mange år været forbundet med paraplyer, kokosmælk og jordbær. De har måske ikke været super maskuline, men efter et par fadøl er det svært lækkert med noget andet. Det har flere mænd taget til sig, og i dag laves nogle af de bedste cocktails på whisky og cognac.