Craft Makers

MAGASINET

HÅNDSKREVET OM DET HÅNDLAVEDE

GUIDES Artikler Anbefalinger Flaskepost

Tendensen er klar. Når vi køber spiritus, vil vi gerne have produkter af høj kvalitet – godt håndværk og gode, lokale råvarer. Og vi vil gerne have den historie, som følger med. Følg med og få et par guidelines til den gode flaske

Sådan kan du kende spiritus af høj kvalitet


GUIDE

Vi danskere er blevet mere bevidste om, at en gin ikke bare er en gin, men at der faktisk er et væld af forskellige produkter at vælge imellem. Men med det store udvalg, og de mange forskellige smagsvarianter, følger også spørgsmålet: Hvad skal jeg købe?

Igennem de senere år er det indiskutabelt, at vi drikker bedre spiritus. Billigere varer erstattes med højere kvalitet, fordi vi elsker håndværket, gode lokale råvarer og den historie, der som oftest følger med.

Men hvordan kan man kende spiritus af høj kvalitet?

Er du til høj kvalitet?

For det første er der brugen af råvarer

hvor man – ligesom med mad – ikke kan lave spiritus af høj kvalitet med dårlige råvarer. I Danmark har vi alle forudsætninger for at producere god spiritus: Korn, kartofler, frugt og ikke mindst et godt dansk grundvand.

For det andet er der produktionstiden. Lang lagringstid og høj fordampningsgrad koster penge, så det er altså ikke helt uden grund, at man skal på den anden side af 250 kr. for en bedre flaske.

For det tredje trækker spiritus af høj kvalitet medaljer og priser hjem til Danmark.

De senere år har en lang række destillerier og spiritusproducenter hevet medaljer hjem for deres fortolkninger af blandt andet whisky, rom, gin og brændevin.

Sidst, men ikke mindst er der smagsoplevelse, nuancer og duft. I den destillerede danske spiritus kan du smage de krydderier, urter og frugter, som craft-producenten har brugt under produktionen. Det er noget sværere i den industrielt fremstillede udgave på tilbud i supermarkedet.

Vi danskere er blevet mere bevidste om, at en gin ikke bare er en gin, men at der faktisk er et væld af forskellige produkter at vælge imellem.