Craft Makers

MAGASINET

HÅNDSKREVET OM DET HÅNDLAVEDE

GUIDES ARTIKLER ANBEFALINGER FlaskePost

Guides

Dit univers til en verden af nydelse

Gin rider på en bølge af succes. Mange forskellige smagsvarianter, et stort udvalg og i særdeleshed ”gin og tonic” har gjort netop denne spiritus til hvermandseje.

Rigtig mange har en iskold gin og tonic som deres favorit drink

- og med god grund. På rekordtid står man med en færdig drink som er sød, syrlig, bitter og har noget alkohol i sig på samme tid. Den er nem at lave og smager godt. What´s not to like!

Gin, der er en sammentrækning af det franske ord for enebær, genièvre, kommer oprindeligt fra Holland. Herfra kom det videre til England, og blev solgt på datidens apoteker som hjælp mod diverse sygdomme.

Alt gin har en grundsmag af enebær, men i craft-ligaen kan man smage de ingredienser, som er brugt under produktionen. Det kan være citrusskaller, kardemomme, lakridsrod eller hybenroseblade. Og heri ligger også prisforskellen på de klare dråber: Jo flere krydderier, urter og frugter, som producenten benytter, desto højere pris pr. flaske.

En gin skal indeholde enebær, neutral spiritus og holde en alkoholprocent på mindst 37,5. Derudover er der fri leg med alverdens krydderier - og leget bliver der. På verdensplan findes der nu omtrent 500 ginmærker

Kig på flasken og smag dig frem.

Alt gin har en grundsmag af enebær, men i craft-ligaen kan man smage de ingredienser, som er brugt under produktionen. Det kan være citrusskaller, kardemomme, lakridsrod eller hybenroseblade.

Prøv en gin...eller to

Vælg din gin efter de krydderier og urter, som du godt kan lide. Botanicals – altså de tilsatte urter, krydderier og frugter - er forskellige fra gin til gin og giver hver flaske en unik smag og karakter. Det er ikke sikkert, at alle ingredienser er opgivet på etiketten, men producenten kan have angivet de få, der definerer ginen.

Ellers lyder rådet at smage sig frem. Mix med din yndlingstonic eller drik den alene som supplement til en lækker snack.

Husk mixers

Guide

COCKTAILS

FRI LEG I ALLE VERDENS HJØRNER

En cocktail har ingen regler. Den er hverken bundet af landegrænser eller af smag, udtryk og nuancer. Med hele verden som legeplads er det bare om at komme i gang.

Vi skal ikke tage noget fra en Gin & Tonic. Det er en lækker drink, der kan serveres på et utal af måder, men en cocktail er det altså ikke. En cocktail er en drink, som indeholder flere forskellige komponenter, typisk spiritus blandet med noget surt, noget sødt og/eller noget bittert.

Avanceret og besværligt? Ikke nødvendigvis.

Der er nemlig ingen regler. En cocktail er fri leg mellem spiritus, bær og andre ingredienser, og det er oplagt at prøve sig frem med både smag, udtryk og nuancer. Nuvel – det kræver selvsagt nogle ingredienser, men med hele verden som legeplads, erstatter honning eller ahornsirup fint det sukker, som man ikke fik med hjem fra supermarkedets hylde. Og har man eksempelvis glemt lime, er citroner eller appelsiner et glimrende alternativ.

Det har flere mænd taget til sig, og i dag laves nogle af de bedste cocktails på whisky og cognac.

Tid til cocktails - Spirits

En cocktail serveres kold og gerne med isterninger.

Den bør have noget pynt, som underbygger indholdet og giver visuel udstråling. Glasset handler i bund og grund om det udtryk, som man gerne vil signalere overfor omverdenen.
Et syltetøjsglas kan være glimrende i forbindelse med en havefest, mens et Martini glas måske er det helt rigtige nytårsaften.

Hjemmedyrkede cocktails er forfriskende, og derfor særligt gode, når festen skal tilføres en ekstra dimension. Efter middagen kan man passende gå i baren, når behovet for andet end vin og øl melder sig. Mange cocktails har et lidt højere syreindhold, der tilfører drinken noget frisk- og lethed.

COCKTAILS - Because no great story ever started with someone eating a salad

Cocktails har i mange år været forbundet med paraplyer, kokosmælk og jordbær. De har måske ikke været super maskuline, men efter et par fadøl er det svært lækkert med noget andet. Det har flere mænd taget til sig, og i dag laves nogle af de bedste cocktails på whisky og cognac.

Tid til cocktails - Mixers

Glem alt om de billige sodavandscidere fra supermarkedet. De har meget lidt med æbler at gøre, og tåler ingen sammenligning med rigtig cider.

Danske æbler er i verdensklasse og findes i et utal af forskellige sorter med frisk syre, sødme og renhed.

Vores klima er det helt rigtige, men alligevel er der tendens til, at cideren er reduceret til et industrielt og unaturligt produkt.

Det er en skam for en ordentlig cider er sublimt håndværk.

En cider laves udelukkende på æbler. Pasteurisering, vand og tilsætning af sukker og kunstige smagsstoffer er forbudt ligesom nogle producenter tilsætter kulsyre for at opnå den rette mængde brus. Den slags er et no-go hos rigtige craft-producenter af gæret æblemost.

I produktionen presser man saften ud af frugten, lader mosten gære, omstikker undervejs og hælder så på flasker. Cider kan være sød eller tør, og den kan indeholde mere eller mindre brus fra gæringen.

Cideren indeholder typisk en blanding af søde, syrlige, og bitre æbler. Saften fra de søde æbler tilfører blidhed og alkoholstyrke. De syrlige tilfører friskhed og bid, mens saften fra de bitre tilfører struktur og garvesyre.

En rigtig cider er et autentisk naturprodukt som smager af æbler, har en pæn gæring og en fin farve. Den klistrer ikke i munden, og smagsløgene smadres ikke til af sukker.

Fristet til læskende cider?

Et naturprodukt uden sukker og kunstige smagsstoffer