Natholdets julekalender + Craft Makers Collective = Årets julekalender for voksne
Gør Natholdet selskab, når de gør december lidt ekstra festlig i år, og skål julen ind med Natholdet, vennerne, dem på vejen, kollegerne, familien eller dem nede fra klubben.
Folkene bag Natholdet og Craft Makers Collective er gået sammen om at støtte de danske bryghuse i et ellers svært år. Alle øllene i Natholdets julekalender er særligt udvalgte danske specialøl, som kan købes i en samlet box hos Craft Makers Collective.
I julekalenderen får du:
24 danske specialøl
4 danske snaps
Natholdets helt egen special øl
Et eksklusivt Natholdet ølkrus - kan kun erhverves ved køb af julekalenderen
Deltagende bryggerier:
Nørrebro Bryghus, Åben, Viborg Bryghus, Beer Heer, Alefarm, Midtfyns Bryghus, Kissmeyer, Flying Couch, Skagen Bryghus, Mikkeller, Theodor Schiøtz Brewing Co., Bryggeriet Skand, People Like US, Thisted Bryghus, Braunstein, Timm Vladimir Bryghus, Grauballe Bryghus, Herslev Bryghus, Syndikatet, Århus Bryghus, Hancock, Albani, Hjort Beer, Bryggeriet Frank, Amager Bryghus
Deltagende destillerier:
Snaps Bornholm, Braunstein, Nordisk Brænderi, Trolden Distillery
Note: Promillemåler og Nødvand medfølger ikke :)
Craft Makers Collective elsker de danske bryghuse
Der går en lige tråd fra Craft Makers Collectives oprindelige grundlag og frem til samarbejdet med Natholdets julekalender.
For to år siden tog Royal Unibrew i samarbejde med Nordic Spirits initiativ til at lave et fællesskab, med store som små bryggerier, ud fra devisen om, at de små kan noget de store ikke kan og vice versa. Alt sammen med fokus på at udbrede kendskabet til craft drikkevarer. Den store smag og den gode historie fortjener anerkendelse uanset, hvilket navn der står på etiketten.
Visionen er stadig den samme. Samarbejdet med Natholdet kan forhåbentlig være med til at bringe historierne og ølskummet fra de mange passionerede bryggere fra Nørrebro til den forblæste jyske kyst ud til de danske juleborde.
Danmarks største ølsmagning
Som en enhver start-up har Craft Makers Collective haft sine op- og nedture, lige fra en forsinket start, hvor vi missede ’Fars dag’ og i stedet startede op i den lidet attråværdige oktober måned til succesen med Danmarks største virtuelle ølsmagninger. Der er blevet kæmpet med papkasser af tvivlsom karakter og en hjemmeside der blev lagt ned af pludselig stor efterspørgsel.
Ind fra siden kom corona og vendte op ned på det hele. Hvordan støtter vi nu bedst op om de danske bryggerier i en svær tid?
Danmarks største virtuelle ølsmagning blev en realitet, og folk var klar i en sådan grad, at vi måtte sende selve direktøren på lageret for at pakke ordre for at følge med. En ølsmagning blev til tre, med dansk specialøl og gæster ad libitum – Anders Breinholt, Jesper Binzer, en Bubber der hader øl, Lindy fra Rigtige Mænd, Magtens Korridorer og folk hjemme bag skærmene delte deres glæde for, hvad der blev en Tour de Force rundt til de mange danske bryghuse.
Natholdets julekalender elsker dansk specialøl
”Jeg elsker alt ved jeres idé”, var Anders Breinholts umiddelbare reaktion, da vi forelagde ham idéen om at hjælpe de trængte danske bryggerier efter et mildt sagt anderledes år, ved at lade dem være hovedpersonerne i Natholdets julekalender 2020.
En af fordelene ved at sælge god øl er naturligvis smags- og udvælgelsesprocessen, men i dette tilfælde træder vi ærbødigt til side. Æresmedlem af Danske Ølentusiaster og øleksperten over dem alle Carsten Berthelsen har naturligvis nøje udvalgt de 24 danske specialøl plus Natholdets special øl til årets julekalender for voksne.
Vi kan ikke love et lødigt program, men vi tør godt love, at din december kommer til at smage ekstraordinær godt i år.
Tag med Natholdet og Craft Makers Collective på en våd julekalender rejse til Danmarks bryghuse der med garanti bliver sjovere og sjovere undervejs.