Natholdets julekalender vender tilbage i 2021 - og igen i år kan du smage med hjemmefra på alle 24 specialøl og snaps. Selvom det er sommer, falder julen tidligt i år. Du kan derfor allerede nu skrive dig op til at modtage Natholdets Julekalender her nedenfor.

5.000 HAR ALLEREDE SKREVET SIG OP

Natholdets Julekalender bliver Danmarks helt store oplevelse og føljeton til december. Over 5.000 ølglade danskere har allerede skrevet sig op på venteliste for at modtage kassen til Natholdets Julekalender - og de får sig en kæmpe fest! Skal du også med til festen? Så skriv dig op via formularen, og vi vil sørge for, at du modtager et eksklusivt link til køb før resten af Danmark.

TOTALT UDSOLGT SIDSTE ÅR  

Sidste år måtte mange ølglade mennesker desværre gå forgæves. Natholdets Julekalender var totalt udsolgt og ikke til at støve op. Telefonerne bimlede og bamlede, mailboksen boomede, folk var kreative, men der var ikke noget at gøre... Julekalenderen var totalt udsolgt. Derfor kan du allerede nu sikre dig dit eksemplar. Det gør du ved at skrive dig op til at modtage kassen, så du er klar, når kassen er klar.

Craft Makers Collective elsker de danske bryghuse

Der går en lige tråd fra Craft Makers Collectives oprindelige grundlag og frem til samarbejdet med Natholdets julekalender.

For to år siden tog Royal Unibrew i samarbejde med Nordic Spirits initiativ til at lave et fællesskab - med store som små bryggerier - ud fra devisen om, at de små kan noget, de store ikke kan og vice versa. Alt sammen med fokus på at udbrede kendskabet til craft drikkevarer. Den store smag og den gode historie fortjener anerkendelse uanset, hvilket navn der står på etiketten.

Visionen er stadig den samme. Samarbejdet med Natholdet kan forhåbentlig være med til at bringe historierne og ølskummet fra de mange passionerede bryggere fra København til den forblæste jyske kyst ud til de danske juleborde.  

Section
Drop element here!

Natholdets Julekalender elsker dansk specialøl

”Jeg elsker alt ved jeres idé”, var Anders Breinholts umiddelbare reaktion, da vi forelagde ham idéen om at hjælpe de trængte danske bryggerier efter et mildt sagt anderledes år, ved at lade dem være hovedpersonerne i Natholdets julekalender 2020.

Æresmedlem af Danske Ølentusiaster og øleksperten over dem alle, Carsten Berthelsen, har naturligvis igen i år nøje udvalgt de 24 danske bryggerier til årets julekalender for voksne. Sammen med bryggerierne har Carsten Berthelsen plukket fantastiske øl, der både begejstrer og udfordrer hans to medværter - og hele Danmark.

Vi kan ikke love et lødigt program, men vi tør godt love, at din december kommer til at smage ekstraordinær godt i år.

Tag med Natholdet og Craft Makers Collective på en våd julekalender rejse rundt til Danmarks bryghuse, der med garanti bliver sjovere og sjovere undervejs.