Ørbæk Bryggeri

Filtrer

Med økologi i fokus brygger og producere Ørbæk Bryggeri ud fra den overbevisning, at den bedste smag opnås ved, at benytte de bedste økologiske råvarer.

Nedenfor finder du vores sortiment og kan læse mere om Ørbæk Bryggeri.


1 produkt


Ørbæk Bryggeri

I 1906 grundlagde familien Madsen Ørbæk Bryggeri i det naturskønne landskab på Østfyn. Bryggeriet var i familien Madsens ejerskab igennem tre generationer inden det blev solgt.

Ørbæk var i starten hvidtølsbryggeri med eget malteri, men blev med tiden særligt kendt på Fyn for sit stakitøl, der blev fremstillet ved brug af røgmalt.

Efter familien Madsen var bryggeriet igennem mange ejerskaber. Det var derfor nedlagt og slidt – men dog stadig intakt med bryghus, øltanke og tapperi – da Familien Rømer overtog det i 1996 med far Niels og sønnen Nicolai ved roret.

“Der har været bryggeri på adressen i Ørbæk siden 1906. Stakitøl, var op gennem tiderne bryggeriets store sællert. Efter svære år startede bryggeriet op igen i 1997, først med økologiske sodavand og juice. I 2001 var tiden moden til at genoptage ølbrygningen.”

European Beer Star

De første år blev efter overtagelsen af Familien Rømer blev der kun produceret økologiske læskedrikke, men i 2001 begyndte Niels og Nicolai atter at producere øl på det gamle bryggeri.

Det første bryg, en Brown Ale, var på gaden i 2002 og vandt allerede samme år en økologisk guldmedalje.

Ørbæk Bryggeri har siden vundet mange priser og anerkendelser i både ind- og udland. Øllen Fynsk Forår vandt som den første danske øl nogensinde guld til European Beer Star Award i 2008.

I dag er Ørbæk Bryggeri blevet moderniseret og udbygget med blandt andet store automatiserede tankanlæg. Det gamle brygudstyr og malteri står dog stadig som det oprindeligt blev bygget. Det giver et historisk vingesus og mulighed for også at producere små serie af velsmagende og spændende øl.

Ørbæk Bryggeri i Der er et Øldigt Land

Podcasten Der er et Øldigt Land har været en tur på Fyn og besøge brygmester Andreas Falkenberg. I afsnittet kan du lære historien om bryggeriet og hvilke nye tiltag, som bryggeriet har sat i søen for at følge med udviklingen.

Du kan også få en masse viden om øllene hos Ørbæk Bryggeri samt 20% rabat på alle øllene. 

Lyt til afsnittet her: